Kategori: Bacheloropgaver

Gustav har en meget fin spidsformulering i begyndelsen af sin bachelor, nemlig:
“For hvordan ser råderummet ud i praksis, når man som historielærer arbejder med kontroversielle emner, hvor der ikke er et facit, men at selve samtalen er et mål?”
Formuleringen lægger fint op til et begreb om det dialogiske rum.

For redaktionen af HistorieWeb.dk er det ikke specielt kontroversielt at være aktiv FCK-tilhænger (kun i Derby-sammenhænge) – og slet ikke, når man bliver lærer med en relevant bacheloropgave i historie. Selve problemformuleringen hedder:

Kan man som historielærer i folkeskolens ældste klasser med fordel arbejde med kontroversielle emner i et dialogisk rum?

Her er Gustavs bacheloropgave.

Det er et komplekst emne, Mahmut kaster sig over i arbejdet med bacheloropgaven. Ambitionen er at afdække, ‘alle de parametre, som er nødvendige for, at eleverne tilegner sig og anvender historiefagets’ specifikke fagsprog.

Men reelt vil Mahmut mere end dét; Han ser også på, om lærernes bevidste arbejde med elevernes fagspecifikke skolesprog trækker i retning af mere deltagelse fra elevernes side?
Problemformuleringen hedder:

På hvilke måder understøtter historielærere ”skolesprogsudvikling” i faget historie, og hvilken betydning har det for elevernes deltagelsesmuligheder?

Mahmuts bacheloropgave.

Emilies titel på opgaven er direkte “Kontroversielle emner i historieunder-visningen” – det er et centralt tema i disse år og måske i virkeligheden lidt stedmoderligt behandlet i læreruddannelsen? Står lærerne i skolen af overfor kontroversielle emner? Kan eleverne så i givet fald blive tilstrækkeligt dannede? Emilie spørger en stribe lærere om disse forhold.

Bacheloropgaven forholder sig også til, hvad der egentlig definerer et kontroversielt emne, men den overordnede problemformulering er:

Hvilke muligheder og udfordringer opstår der i undervisningen af kontroversielle emner i forhold til at udvikle elevernes demokratiske dannelse i historiefaget?

Tjek her Emilies bacheloropgave.

Faktisk svarer overskriften til titlen på Daniels og Alexanders historiebachelor, men alligevel er der ikke noget symbolik i den valgte baggrund på fotoet -:)

Hvilken betydning har engagement/disengagement for udviklingen af elevers historiske empati gennem historiske scenarier?

Bacheloropgaven kommer vidt omkring i undersøgelsen af foranstående problemformulering, men er samtidig velgørende klar og målrettet. Entydigt inden for rammerne af ‘Historisk Tænkning’.

Daniel & Alexanders BA-opgave her.
Bilag til opgaven.

Anna har gjort sig til lærer i 2022 fra UCN, University College Nord-jylland, i Hjørring, og det er sket med denne bachelor, som først og fremmest foku-serer både på empatiens potentialer og begrænsninger eller udfordringer i undervisningen.

Ikke kun selve undervisningen men også empatierfaringer og -holdninger hos lærere og medarbejdere i skoletjenester, interesserer Anna i bacheloropgaven.
Det fremgår af opgavens problemformulering:

Hvilke potentialer og udfordringer har en historieundervisning med fokus på udvikling af historisk empati? Herunder, hvilke forestillinger og erfaringer herom har udvalgte lærere og skoletjenestemedarbejdere?

Annas bacheloropgave kan tjekkes her.

Den konkrete situation i undervisningen tvinger måske i virkeligheden Nick til at eksperimentere. Tanken er, at der måske sker noget motivationelt med eleverne, hvis de simpelthen får længere snor? Og hvad vil ‘længere snor’ i givet fald sige?

De andre lærere i 7. klassen har øjensynlig ikke de store udfordringer med klassen. De styrer stramt. Men i historie er det eleverne, der ‘styrer’. Nick undersøger så, om man på sæt og vis kan gøre en dyd af nødvendigheden med følgende problemformulering:

Hvordan kan synlig inddragelse af elever, herunder bl.a valgmuligheder i forhold til egne læreprocesser, være med til at fremme motivation for deltagelse i historieundervisning, samt fremme elevers medejerskab til egen læring?

Nicks bacheloropgave er her.

Dion Lefeldt Rezaei undersøger, om der i højere grad, end tilfældet normalt er, kan knyttes bånd mellem historieundervisningens indhold og elevernes livsverden? Undersøgelsen bliver i opgaven eksemplificeret med et emne fra portalen Clio Online.

Dion blev færdig med sin bachelor allerede i januar 2022. I opgaven analyserer han et forløb fra Clio Online – “Grækenland i Antikken” – og redidaktiserer det i praksis til en 4. klasse. Problemformuleringen hedder:

Hvordan er Clio portalens undervisningsmateriale opbygget som læremiddel og hvordan kan man som historielærer redidaktisere det, så det bedre bygger bro mellem indhold og elevernes livsverden?

Dions bacheloropgave ligger her.

Den flerkulturelle diskussion og identitetsdannelsen står i centrum i Nicolai Dalsgaard Seiersens historiebachelor. Men også fagets kanon og dens potentialer – eller mangel på samme – har en markant placering i undersøgelsen.

Nicolai Dalsgaard Seiersen er nu færdiguddannet fra Københavns Professionshøjskole. Hans BA er særlig ved, at den bevidst søger ambivalenser og dissonanser i det flerkulturelle klasserum. Her problemformuleringen:

Hvilken betydning tillægger udskolingselever historie i deres identitetsdannelse, og hvorledes understøtter undervisning i Faghæftets Historiekanon det flerkulturelle klasserum?

Tjek her Nicolais bacheloropgave.

Med arbejdserfaringer fra museet Mosede Fort i Københavns sydlige omegn ser Viktor muligheder for at styrke båndet mellem de besøgende elever og en særlige aktivitet, som museet stiller til rådighed.

På museet er det et spil, det handler om. En 8. klasse skal gennemføre et såkaldt dilemmaspil, og Viktor analyserer den konkrete virkelighed ud fra et før-under-efter-perspektiv. Det sker i lyset af denne problemformulering:

Hvordan kan en historielærer skabe pædagogiske koblingsdannelser mellem undervisningen hjemme og et dilemmaspil på museum med henblik på at styrke elevernes historiske bevidsthed, samt øge deres motivation for faget?

Tjek Viktors bacheloropgave her.

Kristinas atypiske titel på BA-opgaven er: “Lad os bestræbe os på at gøre historie – fremfor blot at undervise i historie. En undersøgelse i vigtigheden af at gøre faget relevant for eleverne.” Dagsordenen er således klar fra side 1.

Kristina Løvendal registrerer på forskellige måder, at der er noget galt med historiefaget i praksis. Måske ikke med historie som sådan – men med fagets måder at være fag på i praksis. Det må kunne være anderledes?
Problemformuleringen hedder:

Hvordan kan jeg som underviser motivere eleverne og skabe meningsfuld historieundervisning gennem en didaktisk tilgang til bl.a. mundtlighed i faget, sammenkoblet med hverdagslivsrelevans, der tilsammen kan forankre elevens tillærte viden til historiebevidsthed.

Bacheloropgaven kan tjekkes her.