Kategori: Bacheloropgaver

Lise Anna Breuning & Sarah Engel Libonati er gået sammen om bacheloropgaven – og inspireret af to forskellige undervisningsforløb på Nationalmuseet i København.

I praktikken i historie på Nationalmuseet får Lise Breuning og Sarah Libonati – fra UCC i København – lejlighed til at gå i dybden med historiedidaktiske overvejelser om museers undervisningspotentialer. Deres BA-opgave forsøger at tumle dette omfattende genstandsfelt:

Hvad kan museet som læringsrum og hvad kan museumsundervisningen bidrage med til historieundervisningen i Folkeskolen? Hvordan kan Nationalmuseets undervisning til udskolingen udvikles, så den i højere grad er med til at styrke elevernes historiebevidsthed?

Lise & Sarahs BA-opgave
Opgavens bilag 1
Opgavens bilag 2

Hvem kender ikke fænomenet med elevers manglende interesse i historie? Men her møder Mads Thomsen en mur af uro og ballade på 5. klassetrin. What to do?

Mads Thomsen er lærer fra Læreruddannelsen Zahle, UCC – nu UCC Campus Carlsberg – med denne bacheloropgave. Når han snakker ‘klassekultur’, er han tæt på dét, vi almindeligvis vil kalde resultatet af god klasseledelse. Hans problemformulering er:

Hvordan kan jeg skabe et undervisningsforløb i historie, som forbedrer klassekulturen, men samtidig lever op til fagets formål og fællesmål?

Mads Thomsens BA-opgave

 

 

Siden Fælles Mål 2014 blev en kendsgerning, har den diskussion, Diana Kristensen rejser i sin bacheloropgave, været aktuel. Den har stadig aktualitet.

BA-opgavens problemformulering er: Hvilke muligheder og begrænsninger er der for at arbejde dannelsesorienteret med den målstyrede undervisning i historiefaget?

Da Diana Kristensen er skeptisk overfor dannelsens muligheder i målstyringsdidaktikken, udarbejder hun til sidst sin egen didaktiske model.

Dianas bacheloropgave

 

Det er de gode filmminder fra Carlos Linds egen skoletid, der får ham på banen med spørgsmålet om – og interessen for – anvendelsen af spillefilm i historieundervisningen. Kan film også være motiverende i dag?

Hvordan kan anvendelsen af film i givet fald argumenteres fagdidaktisk, spørger Carlos Lind også lidt bredere.  Problemformuleringen er:

Hvilke historiedidaktiske overvejelser kan ligge til grund for anvendelsen af spillefilm i historieundervisningen? Og i hvilket omfang kan brugen af spillefilm være en motiverende faktor, som vækker læringslysten hos eleverne i historiefaget?

Carlos’ BA-opgave

Når Signe Buus vil diskutere kronologien, som noget centralt (hvilket i øvrigt sker sjældent), så er det naturligt, at hun henter inspiration hos Erik Lund i Norge.

Det er Erik Lund, som, inspireret fra England, benytter begrebet historiske rammeværk. Både teoretisk og empirisk kommer Signe Buus omkring disse rammeværk og elevernes historiebevidsthed, idet hendes problemformulering lyder:

I hvilket omfang kan arbejdet med historiske rammeværk kvalificere såvel
elevernes historiebevidsthed som deres forståelse for kronologi?

Signes BA-opgave fra UCC

Nationalmuseet som et læringsrum for kvalificering af historiebevidsthed – det er bacheloropgavens fulde titel, og den er meget tæt på selve problemformuleringen. Helena Riis D. Dreisig går konkret til værks.

Nationalmuseet ses i opgaven som ‘udeskole’, og tre af museets undervisningstilbud er analysens omdrejningspunkt – for at kunne besvare opgavens problemformulering, som er:

Hvordan kan museumsbesøg på Nationalmuseet, være med til at kvalificere elevernes historiebevidsthed?

Helenas BA-opgave

 

 

 

Bettina Johansen er færdig fra University College VIA i Aarhus med denne BA-opgave om synlig lærings muligheder i historiefaget – men specifikt med henblik på elevernes videreudvikling af historiebevidsthed.

Bacheloropgavens problemformulering hedder:
Hvilke muligheder og begrænsninger er der for at fremme elevernes historiebevidsthed gennem evaluering med vægt på synliggørelse af elevernes læring?

Bettina Johansen vægter således i høj grad også den didaktiske diskussion om evalueringens betydning i forhold til synlig læring.

Bettinas bacheloropgave

Afslutningsprojektet for Kim Sommer, inden han er færdig som lærer fra Læreruddannelsen Zahle i år, er denne bacheloropgave i historie om spillefilm i historie. Hvad kan spillefilmene?

Også i praktikken afprøver Kim Sommer sin tese; det må motivere mine elever i 5. klasse, at jeg benytter film om Christoffer Columbus i undervisningen? Og det gør det, er Kim Sommers svar. Læs hvordan i hans opgave, hvis hele problemformulering hedder:

Hvordan kan spillefilm være med til at styrke elevernes historiebevidsthed og motivation i folkeskolen?

Kim Sommers bacheloropgave

Måske har diskussionen faktisk været fraværende i en del år, men her kommer fra UCC i København en fornyet diskussion inden for  feltet.

Kim Rasmus Leckband er færdig som lærer i år fra Læreruddannelsen Zahle – en af de sidste på stedet i øvrigt, fordi der nu er lukket og slukket. Fra i år hedder det Campus Carlsberg, UCC, i Valby.

Kim Rasmus Leckband er selv optaget af historisk fiktion og gennemfører derfor analysen af de eventuelle bånd, der kan være fra litteraturen til historieundervisningen. Det sker med denne problemformulering: Hvilken legitimering har skønlitteratur i historiefaget?

Leckbands bacheloropgave

 

Vi har længe haft begrebet historiebevidsthed. Og nu har vi fænomenet ‘målstyret undervisning’. Hvordan går de begreber egentlig i spænd i undervisningens praksis? Dette er, hvad Trine Pedersen overordnet diskuterer.

Trine Pedersen har gjort sin historiebachelor færdig ved Læreruddannelsen Metropol på Frederiksberg i København i år. Opgavens titel er: Et postmoderne historiefag i konkurrencestaten – historiebevidsthed og målstyret undervisning.

Opgavens komplekse problemformulering lyder: Jeg vil undersøge, hvordan man kan arbejde med målstyret undervisning i historiefaget, specifikt med henblik på brugen af evaluering, og om/hvordan dette kan danne grundlag for en undervisning, der skal videreudvikle elevernes historiebevidsthed.

Trine Pedersens BA-opgave