Kategori: Bacheloropgaver

Ovenstående er faktisk titlen på bacheloropgaven her. Det er ikke så meget indholdet som måderne, man arbejder på, der er i centrum i opgaven.

Inas Abu Aisheh & Katrine Maria Drescher Salling er de glade bachelorskrivere, som i 2017 forlader UCC med en bestået bacheloropgave.

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan brugen af varieret undervisningsformer, i et undervisningsforløb om kvinders handlingsmuligheder, fremme elevernes deltagelse i undervisningen, samt skabe mulighed for demokratisk dannelse?

Bilag 1, 2   og 5

 

Titlen på Alexander Ratzeburg Pedersens historiebachelor er helt enkelt “Spillefilm i  historieundervisningen”. En opgave fra UCC i København.

Det er ikke problemfrit, bare at køre ‘Start’ med filmene i undervisningen, men det er den situation Alexander Pedersen diskuterer i opgaven. Det sker med problemformuleringen her:

Hvilke udfordringer kan opstå ved brugen af historiske spillefilm i undervisningen, og kan disse opvejes af de faglige fordele? Og hvilken rolle spiller film i den forbindelse i forhold til elevernes motivation?

Selve bacheloropgaven

 

Også her en sjælden opgave i BA-sammenhænge i historie, hvor Julie Rønne Meile fra København, UCC, undersøger æstetiske læreprocessers rolle og betydning i historieundervisningen.

Julie Meile er nu færdig som lærer. Det er sket fra Campus Carlsberg i sommeren 2017. Og det er sket med en bacheloropgave, som har denne problemformulering:

Hvilken rolle tildeles æstetiske læreprocesser i historieundervisningen, og hvad kan ligge til grund for dette? Og hvilken betydning har æstetiske læreprocesser for elevens udvikling af historisk tænkning?

Julies BA-opgave

Centralt bilag til opgaven

 

 

 

 

I bachelor-opgaven her fra UCC, Campus Carlsberg, er der en kritisk undersøgende tilgang til platformen Historiefaget.dk fra Clio Online.

Simon Duving (th) & Jonas Andreas Vogel Willemoës fra København går efter dannelsen og historiebevidstheden – men i en digitaliseret ramme.

Selve problemformuleringen hedder: Hvilke potentialer og udfordringer medfører arbejdet med Historiefaget.dk 7.-9. for historielæreren, hvis undervisningen skal understøtte udviklingen af elevernes dannelse og historiebevidsthed?

Jonas & Simons BA-opgave

Bilag til opgaven

 

Christian Rasmus Thomsen kan se, at de kan noget i formidlingen i Den Gamle By i Aarhus, som han selv har vanskeligt ved i sin egen praktikundervisning. Dét undersøger han.

Den levendegørelse af fortiden, som finder sted i Den Gamle By i Aarhus, er omdrejningspunktet i Christian Thomsens bacheloropgave.

Problemformuleringen, som forfølges, er:
Hvilke muligheder og begrænsninger giver levendegørelse (living history) i udeskole i historieundervisningen med henblik på udvikling af elevernes historiebevidsthed og demokratiske dannelse?

Christians BA-opgav

Bilag til opgaven

 

Iben Ohn Pedersen spekulerer over, hvilken rolle vi som lærere egentlig skal stræbe efter, når klassen er afsted? Og hvilken betydning har det egentlig?

Iben Ohn Pedersen – og dermed bacheloropgaven – er fra Læreruddannelsen UCC, Campus Carlsberg, i København.

Opgaven cirkler om kommunikationens betydning for lærere og elever på museumsbesøg. Med følgende problemformulering:
‘Hvordan kan museumsbesøget understøtte historieundervisningen i grundskolen? Hvilke faktorer bidrager til et succesfuldt museumsbesøg, og hvordan påvirker disse faktorer, herunder samarbejdet mellem museumsunderviser og historielærer, udviklingen af elevernes historiebevidsthed?’

 Selve BA-opgaven

Bilag til Ibens BA-opgave

 

Det er relativt sjældent, at HistorieWeb.dk ser bacheloropgaver, som direkte diskuterer historie-undervisningens muligheder på efterskolerne. Men her sker det.

Thomas Lintrup Skovgaard er lærer fra professionshøjskolen VIA i Aarhus med denne bacheloropgave. Sommeren 2017.

Opgavens problemformulering er: Hvordan kan efterskolen bidrage til elevernes demokratiske dannelse, og hvordan kan historiefaget bruges i denne sammenhæng?

Thomas BA-opgave

 

Jakob Mørup Wang – færdig fra VIA Silkeborg – ser en udfordring i, at vores mandat i historie-undervisningen måske er at assimilere nyankomne i det danske erindringsfællesskab?

Jakob M. Wang undersøger, om der er særlige forhold omkring mindretalseetnicitet i forhold til historien og undervisningen. Hans problemformulering er:

Hvordan udtrykker udskolingselever, hvor mindst den ene forælder er født og opvokset i et andet land end Danmark, deres forhold til historie som livsvilkår såvel som skolefag?

BA-opgaven fra Jacob Wang

Helt bevidst bliver den første del af praktikken tilrettelagt ud fra konventionelle forventninger – mens æstetiske læreprocesser kommer i centrum i den anden del.

Mikkel Mørk Hemme, færdig fra UCL Odense, tilrettelægger to forskellige måder at gennemføre historieundervisningen på. Både med hensyn til form og indhold. Det er effekten af æstetiske læreprocesser, han er på jagt efter:

Hvordan kan æstetiske læreprocesser i historieundervisningen, bidrage til og påvirke elevernes dannelse, identitetsudvikling og historiebevidsthed?

Mikkel Hemmes BA-opgave

 

Selv har Frederik Nielsen altid været interesseret i historie, og han ærgrer sig over, at megen historieundervisning er for kedelig. Kan WebQuest ændre på det?

Bacheloropgaven er fra sommeren 2017 og Frederik G. Nielsens BA-projekt udarbejdet i VIA Silkeborg. Kan man i virkeligheden slå to fluer med ét smæk ved at benytte en internetbaseret undervisningsplatform – WebQuest – og samtidig skabe motivation?

Problemformuleringen hedder: Hvordan kan en WebQuest som undervisningskoncept medvirke til at styrke elevernes motivation med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed?

Frederiks BA-opgave